Skip to content

EWII Bredbånd A/S

EWII Bredbånd is a Danish ISP, so the rest of this article is in Danish.
Feel free to Google Translate this page if you're curious.

Kviknet blev stiftet i 2013, og i 2024 blev Kviknet ApS opløst i forbindelse med fusion til EWII Bredbånd A/S, da EWII købte Kviknet i 2022.
En af de fede ting ved Kviknet var at ejeren Yoel Caspersen skrev en masse Version2 blog indlæg, så man kunne følge lidt med i hvad der foregik. Og man kunne mærke det var netværks nørder man ofte skrev med hvis der var noget.

Vigtigt at vide

Ingen VLAN påkrævet.

Siden fusionen i 2024 har der været mange udfald. De migrerer fra Kviknet's gamle setup og forventer at være færdige inden udgangen af 2025.

Forvent planlagte opdateringer et par gange om måneden hvor både IPv4 og IPv6 ryger i ~10 minutter. Står ikke altid på driftinfo siden.

IPv4

IPv4 udsendes via DHCP.

Engang i mellem hænger TCP forbindelser i starten. Browsing påvirkes ikke da browsere prøver igen.

Der har været udfald op til 20 minutter - heldigvis virker IPv6 da fint.

IPv6

EWII Bredbånd's DHCPv6 server er lidt kræsen. Så det er vigtigt man spørger serveren korrekt, ellers bliver man ignoreret 😄

Din router får en default route via RA, der er managed flag på (= DHCPv6 skal bruges)
Din router skal forespørge DHCPv6 for at få /128 til din router, PD /48 prefix til dit netværk, og 2 DNS servere.
Det er meget vigtigt at din forespørgsel indeholder "IA-NA: 1" til DHCPv6 serveren.

Det er også vigtigt at du renewer DHCPv6. Da det er her deres routing tables genereres fra.
Dit IPv6 droppes efter 67 minutter, men din preferred lifetime er på 50 minutter, så det burde være rigelig tid til at spørge igen og igen når der ikke svares på renew.

Disse begrænsninger forhindrer dig forresten i at bruge f.eks. Ubiquiti Unifi Dream Machine osv., da Unifi som en af de få kun sender IA-NA: 0 på sine forespørgsler af hvad jeg har testet ved en kammerat.

IA-NA

IA-NA: 1 = spørg efter både /128 og /48 samtidig.
IA-NA: 0 = kun prefix delegation, virker IKKE her da deres route table så ikke ved hvor trafikken skal hen.

Fix i de fleste routere:

EdgeOS
sudo sed -i 's/na 0/na 1/g' /opt/vyatta/sbin/dhcpv6-pd-client.pl 
VyOS 1.3+
sudo sed -i 's/na 0/na 1/g' /usr/share/vyos/templates/dhcp-client/ipv6.tmpl
OpenWrt
# /etc/config/network:
config interface 'wan6'
    option proto 'dhcpv6'
    option request_na '1'
    option request_pd '1'

Route fix

Efter fusionen sender de tilfældigt 0s expire på RA. Pænt træls.

VyOS 1.3+

Find din default gw med show ipv6 route og sæt den statisk:

set protocols static route6 ::/0 next-hop fe80::506a:3ff:fe12:2334 distance 123
set protocols static route6 ::/0 next-hop fe80::506a:3ff:fe12:2334 interface eth0
RA default routes har distance 0. Vores statiske (distance 123) bruges kun som backup hvis RA route springer fra.

EWII Bredbånd Driftinfo